Dansk Byggeri
Bal Byg A/S er medlem af BYG (Byggeriets Arbejdsgivere). Når du vælger en håndværker, der er medlem af BYG, sikrer du dig automatisk BYG’s 5-års garantiordning på den håndværksmæssige udførelse af alt arbejde til private forbrugere. Det gælder uanset om det er nybygnings-, ombygnings-, reparations- eller tilbygningsarbejde. Ansvaret for materialernes kvalitet ligger naturligvis hos producenterne, men vi anviser gerne de producenter, der leverer solide og gode produkter. BYG’s garantiordning omfatter ca. 4200 murere, tømrere, snedkere, malere og stenhuggere over hele landet.
Kort om garantiordningen
Garantiordningen koster ikke ekstra, men giver sikkerhed for udbedringen af eventuelle fejl helt op til 100.000 kr. Hvis du mod forventning skulle få brug for garantiordningen, får du direkte adgang til BYG’s eget Klage- og ankenævn. Dette sikrer en hurtig sagsbehandling, da man undgår den traditionelle sagsgang gennem retssystemet som oftest er både tung, langsommelig og dyr. Du skal blot lægge et depositum, som du naturligvis får tilbage, hvis indsigelsen er berettiget.
Gælder ved alt arbejde
Det er BYG der står bag Byg Garantiordning. Det betyder, at du får udbedret fejl, der måtte opstå i forbindelse med et BYG-medlems arbejde også hvis din BYG-håndværker lukker eller sælger sin forretning.
Du kan læse mere om BYG Garantiordning på hjemmesiden: http://www.byggaranti.dk